2019 bliver et godt kystvandringsår

2018 er ved at rinde ud. Det blev et godt vandreår. 15 etaper på Sjællands kyst med over 60 gode medvandringsfolk. 20.000 kroner indsamlet til Scleroseforeningen. På årets næstsidste dag blev det til en fin tur langs Roskilde Fjord med familien, hvor julegaverne, nye uldsokker og skiundertøj, blev gået til og hånd-espressobrygger blev testet ved bålet.

Tak til dem, der har gået med i år. Jeg glæder mig til 2019, der forhåbentlig bliver lige så godt vandringsmæssigt.

Til januar skal jeg mødes med forskellige organisationer ift muligheden for at lave et vandrekort til funktionsnedsatte.

Til marts (d. 31.) skal vi gå ved Roskilde Fjord og hjælpe med at samle skrald og plast på stranden i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land og projekt Plastfri Fjord. 100 har meldt sig til turen d. 31.3 og 4.000 har vist interesse for turen, som er på 10 kilometer og som går fra Lyndby til Selsø Slot – meget overvældende tilslutning. Det har selvfølgelig også fået mig til at overveje at gøre indsamling af skrald på kysten til et gennemgående tema i vandreprojektet sammen med kampen mod sclerose.

Til maj skal jeg til Naturmødet i Hirtshals og slå et slag for kystvandring, kampen mod sclerose, vandrekort for funktionsnedsatte og mindre skrald på stranden.

Og ellers bliver 2019 måske året, hvor jeg kommer hele vejen rundt om Sjællands kyst – med hjælp fra flere gode folk. Jeg har ikke travlt, for jeg mangler stadig 30.000 kroner op til mit indsamlingsmål på 50.000 kroner. Hvis du vil hjælpe, kan du give et bidrag på Mobilepay 11683 kommentar “gå” eller med betalingskort på dette link. Tak for din støtte – det hele går til forskning i sclerose. En VIGTiG sag. Tak.🙏🏻👣🔆

Godt nytår

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s