Sommerferielæsning – den åbne vej

Jeg skrev tidligere på bloggen om, hvilke gode bøger om vandring og det at gå, I kan anbefale. Jeg fik af en god ven og meget erfaren friluftsmand anbefalet Tomas Espedals bog “Gå”. Den lå øverst i sommerferie-stablen og jeg er godt i gang med den – og ret vild med den. Udover at skildre forfatterens egen forvandling til vandringsmand, så introducerer den også, hvad vandring har betydet som drivkraft for bl.a filosoffer og forfattere gennem tiden.

Dette citat af D.H. Lawrence i bogen bliver jeg ved med at genlæse:

Den åbne vej. Sjælens store hjem er den åbne vej. Ikke i himlen, ikke i paradis. Ikke engang i os selv. Sjælen er hverken deroppe eller inden i os selv. Den er en vandrer der følger den åbne vej. Ikke ved at meditere. Ikke ved at faste. Ikke ved at udforske himmel efter himmel, kontemplativt, i traditionen efter de store mystikere. Ikke ved udmattelse. Ikke ved ekstase. Ikke ad nogen af disse veje finder sjælen frem til sig selv. Kun ved at gå ud ad den åbne vej. Ikke ved barmhjertighed. Ikke ved et offer. Ikke engang ved kærlighed. Ikke ved godt arbejde. Sjælen vil ikke fuldbyrdes ved noget af dette. Kun ved at rejse ud ad den åbne vej. Rejsen i sig selv, ud af den åbne vej. På to langsomme fødder. At møde hvad det end måtte være der dukker op på den åbne vej. I selskab med dem der søger efter de sammen mål, på den samme vej. Altid den åbne vej.

Tak for bogtip, Thomas. God sommerferie og sommerferielæsning til alle. Jeg går ikke nogle etaper i sommerferien, men træner lidt og planlægger sensommer- og efterårsvandring. Jeg har lanceret en vandrekalender her på siden, så I kan se, hvornår jeg går hvilke etaper, hvis I skulle være interesseret i at gå med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s